logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Langdyssevej 24, Hammer Tvede, 4750 Lundby
Dejlig landejendom med skøn udsigt over naturen

I de skønneste naturomgivelser står denne landejendom nu til salg. Hjemmet lokker med masser af plads, stald til heste og en dejlig stor grund med folde, så læs endelig med, når vi præsenterer Langdyssevej 24.


For enden af en lukket stikvej ligger ejendommen fra 1960. En flot gårdsplads ligger i midten, med brændeskur, legeplads og har plads til forskellige hyggekroge. En velfungerende stald byder på hestebokse, mens en anden længe er oplagt som gildesal med bar og et lille værksted. Bevæger I jer rundt udendørs, finder I træterrasse, orangeri, pavillion og græsareal – og så er der den flotteste udsigt til naturen.


I alt tæller boligarealet 191 kvm, og stuehuset står i flot stand – der er lagt gulvtæppe, der er malet, og førstesalen har fået tre værelser i stedet for de tidligere to. I stueplan præsenteres I for et dejligt køkken og en spisestue, mens der også er et værelse i stuestørrelse, bad, entré- og gangareal samt viktualierum. Der er taget godt hånd om dette hjem, for vinduerne blev bl.a. skiftet i 2024, mens der er pilleovn fra 2023.


Landidyllen er i højsædet på adressen, for der er kig til marker og grøn natur, så langt øjet rækker, men samtidig ligger hjemmet centralt og tæt på hverdagens bekvemmeligheder. Med en tre minutters tur i bilen kan I klare indkøbene, mens der ligger skole og børnehus i flere byer tæt på, bl.a. i Bårse. Vi kan desuden fremhæve de kun 15 km til Næstved.

Anders J. Jørgensen
Indehaver, Jurist, Ejendomsmægler og KøberRådgiver MDE

Ved bestilling af dokumenter eller fremvisning accepterer du, at ejendomsmægler må kontakte dig med et opfølgende kald.
FANDT DU IKKE DIN NYE BOLIG?
SKRIV DIG OP I VORES KØBERKARTOTEK ALLEREDE NU - SÅ FINDER VI BOLIGEN TIL DIG!
Ved udfyldelse af denne formular accepterer du, at ejendomsmægler må kontakte dig med et opfølgende kald.

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her