logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Ådalen 16, Pederstrup, 4700 Næstved
Flot renoveret 70'er - villa -med muligheder på 1. sal

Det er en helt speciel 70’er-villa, vi skal se nærmere på i dag! Det er nemlig ikke den klassiske etplansvilla med lavt tag, men et stort hus på to etager fulde af flotte, åbne rum, I skal forestille jer at bo i. Sælger har for nyligt gennemrenoveret stueetagen, og 1. sal venter bare på, at I indretter flere boligkvm.


Som det ser ud lige nu, kan I flytte ind med masser af gode boligkvm i stueplan, og hele 1. salen er næsten klar til, at I indretter flotte værelser med loft til kip og masser af luft – fra to rum er der tilmed udgang til en altan.


Stueetagen er flot renoveret, og det betyder bl.a., at der er isat et pænt og tidløst IKEA-køkken, at der er lagt gulvvarme i hele etagen og smukt sildebensparket. I mødes også af nogle virkelig elegante og åbne leverum - og se lige det toplækre badeværelse!


Udenfor står den sydvendte have som et blankt lærred. Et japansk kirsebærtræ blomster så fint i forårsmånederne, og ellers er der plads til alt fra trampolin til køkkenhave og drivhus. Garagen giver tilmed plads til bil og opbevaring, og her har tagkonstruktionen fået en opdatering.


Alt dette placerer sig roligt, fredeligt og grønt. Gå 100 meter ned ad vejen, og I står overfor vidtstrakte, grønne arealer, hvor Fladså løber så fint. Der er Dagli'Brugsen, skole, daginstitution og idrætshal i gå- og cykelafstand, og så er der bare ti minutters kørsel til Næstved.

Anders J. Jørgensen
Indehaver, Jurist, Ejendomsmægler og KøberRådgiver MDE

Ved bestilling af dokumenter eller fremvisning accepterer du, at ejendomsmægler må kontakte dig med et opfølgende kald.
FANDT DU IKKE DIN NYE BOLIG?
SKRIV DIG OP I VORES KØBERKARTOTEK ALLEREDE NU - SÅ FINDER VI BOLIGEN TIL DIG!
Ved udfyldelse af denne formular accepterer du, at ejendomsmægler må kontakte dig med et opfølgende kald.

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her